NR. 17

Dobbeltstrik

Dobbeltstrik er en spændende strikketeknik, hvor man strikker to retsider på én gang, og man får altså to pæne sider i glatstrik med hver sin farve, uden at noget skal sys sammen til sidst. Dobbeltstrik kan bruges på mange måder, f.eks. til halstørklæder der er tykke og pæne på begge sider, eller en jakke der kan vendes. 

Det lærer du

På workshoppen lærer du de grundlæggende teknikker bag dobbeltstrik bl.a.

  • At slå masker op til dobbeltstrik.
  • At strikke to retsider ved hjælp af maskepar.
  • At strikke farvemønstre ved at bytte om på farverne.
  • At strikke indtagninger og udtagninger i dobbeltstrik.

Alle deltagere får en udførlig teknikvejledning med billeder med hjem.

Medbring

Hvis du medbringer strikkepinde og garn, kan du nemmere tage din strikkeprøve med hjem og strikke videre

Ellers vil der også være pinde og garn man kan låne på workshoppen

 

Praktisk

Vadehavscentret

Søndag d. 26 januar
kl. 09.30 - 12.30

Thé og kaffe inkluderet

Detaljeret information udsendes i god tid inden strikke-hæklefesten. 

Workshops

Pris 345 kr.

vælg mellem 20
forskellige workshops

Find flere workshopstemaer via linket

Lillin Villadsen

Mit motto er: ”Jeg arbejder for strikkeglæden.” Det gør jeg bl.a. ved at holde workshops i forskellige strikketeknikker.

Med udgangspunkt i min mange årige passion for strik og håndarbejde tog jeg i 2005-2007 linjefag i håndarbejde på Ribe Seminarium. Derefter har jeg undervist i strik i aftenskoler, i strikkecaféer rundt omkring i landet og til forskellige events, bl.a. Uldfestivalen i Saltum, Knitwork i København og ikke mindst på Fanø Strikkefestival gennem flere år. Jeg startede i 2006 LiVi Strik, hvor jeg sælger garn og opskrifter til mine egne strikkedesigns. Siden er mine døtres design også kommet til og hele familien er nu aktive for at sprede strikkeglæde.

Luk menu