NR. 13

"Glam up" dit strik

Der sker noget helt magisk, når man syer glimmer på sit tøj. En kedelig sweater kan hurtigt forvandle sig til yndlingen ved at sy pailletter, krystaller, bånd og knapper på.

Det lærer du

”Glam” og magi kender ingen alder, og derfor er denne workshop åben for alle, der vil lære om forskellige materialer, og hvad egner sig bedst til de forskellige typer strik. Vi skal øve nogle forskellige teknikker til, hvordan syer vi det på, så det ikke skvatter af, når vi bruger det.

Vil du med på workshoppen, skal du medbringe min. 3 strikke prøver af en god størrelse (10x10cm eller større). Prøverne skal vi bruge til at øve os på, inden vi går i gang med de større projekter, så de må gerne være med mønster og/eller i flere farver. 

Medbring også gerne et produkt eller to, som du kunne tænke dig at arbejde på. Det kan være en sweater, bluse, hat eller halstørklæde og meget andet. Hvis du allerede har skuffen fuld af pailletter og perler, så tag det gerne med. 

Hvis du allerede har en ide om, hvad du vil lave, kan du købe ind til projektet på forhånd. Der vil være mulighed for at købe lidt forskelligt ”bling” hos mig på dagen. 

Der kan betales med MobilePay.

 

Annika Madsen

Jeg er vokset op med lyden af en symaskine som baggrundsstøj. Min mor syede det meste af vores tøj da vi var børn, og jeg synes at det var mega sejt da jeg selv kunne vælge hvilket stof der skulle syes af, og hvordan det skulle se ud. Der er ingen tvivl for mig om, at lysten til at skabe og fordybelsen i håndværket, kommer fra de mange timer jeg som barn har brugt sammen med min mor ved siden af symaskinen.

Jeg fik mit svendebrev som skrædder i 2008, og jeg har sidenhen gjort, alt hvad jeg kunne for at dygtiggøre mig indenfor beklædningsfaget. Jeg har læst “Pattern Design” på TEKO Design & Business School og taget forskellige kurser indenfor konstruktion og design. I de sidste par år har jeg fokuseret på det pædagogiske og læst til lærer på Den frie Lærerskole i Ollerup. 

Jeg har en erfaringsrig baggrund med undervisning for elever i aldersgruppen 16-75 år, varierende fra nybegyndere og øvede til højskoleelever, aftenskole- og designskolestuderende mm. 

Jeg tilbyder undervisning med en høj faglighed og erfaring indenfor design, beklædning og håndarbejde. Idag arbejder jeg som designlærer på Ungdomshøjskolen ved Ribe.

Medbring dette

  • 3 strikkeprøver 10 x 10
  • Et større produkt eller to du gerne vil arbejde på. F.eks. sweater eller hat. 
  • Paillietter og perler

Praktisk

Workshoppen afholdes på Ungdomshøjskolen ved Ribe

Lørdag d. 26/1 Kl. 13.15-16.15

Der vil blive serveret kaffe/thé. 

Detaljerede informationer udsendes efter bestilling.

Workshops

Strikke- Hæklefesten har 20 forskellige workshops. 

Her kan du få en oversigt over alle temaer.