NR. 3

Strik med farver

Kom ind i Charlotte Kaaes forunderlige farveunivers. På workshoppen arbejder vi med farver ud fra din personlige farvecirkel, som sammensættes ud fra dine yndlingsfarver. Herefter strikker vi små prøver i 2-farvet mønsterstrik med magiske nøgler, traditionel, eller striber – alt efter dit niveau. 

Det lærer du

Denne workshop vil tage udgangspunkt i traditionel farvelære, hvor Charlotte vil tage dig med ind i hendes forunderlige farveunivers. På workshoppen kommer du til at arbejde ud fra din personlige farvecirkel, som sammensættes ud fra dine yndlingsfarver. Herefter strikker vi små prøver i 2-farvet mønsterstrik med magiske nøgler eller traditionel, eller striber – alt efter dit niveau. 

Kompendiet er digitalt, du får det på mail 2 dage før kurset – kompendiet skal ikke printes, men læses fra din smartphone eller tablet. Kompendiet sendes til den mail, du har brugt når du køber dette kursus. 

Du giver tilladelse til, at Charlotte Kaae må sende en mail til dig med kompendium, derefter slettes din mail. 

Charlotte Kaae

Charlotte Kaaes farverige personlighed skinner klart igennem i hendes strik. Den sprudlende og farverige stil, med legende mønstre, skiller sig ud fra det sobre, nordiske modebillede. Hendes inspiration kommer bl.a. fra sydlandske farver, japansk mangakunst, tidens trends, samt Goethe og Ittens farvelære.

Charlotte har strikket siden hun var fem år gammel, så hun er mildt sagt en erfaren strikker. Manglen på opskrifter, der passede til hendes egen stil, inspirerede Charlotte til at begynde at lave sine egne designs.

Hun elsker at lege med farver og laver det, mange andre ikke tør. Der er også plads til det mere stille strikkedesign i Charlottes repertoire – men de har altid et twist, så man ved, at det er en By Kaae kreation.

Medbring dette

  • Garnrester i 100 ren uld, passende til pinde 3 mm (løbelængde ca 230 m på 50 gram) Medbring mindst 6 farver, hvoraf 2 af dem er dine yndlingsfarver (garnet går i en fælles pulje) 
  • Saks
  • Pinde 3 mm
  • 12 træ tøjklemmer

Praktisk

Workshoppen afholdes på Vadehavscentret

Lørdag d. 26/1 Kl. 9.30-12.30

Der vil blive serveret kaffe/thé. 

Detaljerede informationer udsendes efter bestilling.

Se flere workshops

Strikke- Hæklefesten har 20 forskellige workshops. 

Her kan du få en oversigt over alle temaer.