Gratis fragt ved køb over 600 kr.

Lær at strikke multipatent Herrested-Måre

På denne strikkeworkshop lærer du den sjove og nyskabende strikketeknik “multipatent“. Strikdesigner Bettina Holmquist vil trin for trin guide dig igennem teknikken og du kan være med på alle niveauer. I multipatent strikker du kun med en farve ad gangen, og ved hjælp af grundteknikkerne “ret”, “vrang” og “tage løs af” kan du skabe utrolig flotte geometriske former i dit strik. Undervejs deler Bettina ud af sine bedste tips, så du nemt kan tage teknikken med hjem og bruge i dit næste strikkeprojekt. Der er god tid til spørgsmål og individuel vejledning.

På workshoppen viser Bettina også mange af sine designs frem, du har mulighed for at købe eksklusivt håndfarvet garn og garnkits som egner sig godt til multipatentstrik.

 

Husk at medbringe

Strikkepinde nr. 3½ (evt. også nr. 3 og 4)

Garnrester i lyse og mørke farver med tydelig kontrast

Evt. hæklenål nr. 3 eller 3½

2 maskemarkører

 

Inkluderet i workshoppen

Kaffe/te og brød ☕

Den strikkeopskrift vi arbejder med (fælles for alle)

20 % rabat på alle strikkeopskrifter i Bettina´s webshop – Gyldig i 7 dage efter workshoppen. Rabatkoden udleveres på dagen

Mulighed for at købe spændende garnkits

En god formiddag med strikkeglæde og hygge

 

Praktiske oplysninger

Dato: Søndag d. 27. september 2026
Tid: Kl. 09.30 – 12.30
Sted: Multihuset – Odensevej 104, 5853 Ørbæk

DOWNLOAD PROGRAM

Vigtigt: Billetter refunderes ikke, men kan overdrages til en anden deltager.
Send venligst navn og kontaktoplysninger på den nye deltager til:
info@bettina-holmquist.dk

325,00 kr.