Karrusel børnetrøje er en fin og legende trøje til børn, strikket i den smukke vævestrik-teknik. Mønsteret ser avanceret ud, men du strikker kun med én farve ad gangen – perfekt til dig, der ønsker et spændende udtryk uden at jonglere med flere nøgler på én gang.
Denne opskrift er ideel til dig, der leder efter strik til børn i størrelser 1–5 år og ønsker et moderne design, som samtidig er praktisk og funktionel til det danske vejr.
Strikkefasthed: 29 m x 60 p = 10 x 10 cm
Pinde: Nr. 3 til ribkanter | Nr. 4 til mønster | Lille rundpind nr. 3 til hals
Garn: Modellen er strikket op i Alpaca fra Garnstudio, men andre kvaliteter kan sagtens anvendes, hvis strikkefastheden er den samme.